Dimissionstalen fra 1976
og foto fra dagen

Glæde ved livet er at bruge sine evner
Ved dimissionsfesten på Søbæksgården fredag den 11. juni sagde skolebestyrer Peter Hehnel henvendt til årets afgangselever.

Kære dimittender.
At være lærer på en skole som Jyderup Realskole er faktisk uhyre forpligtende.
Utallige gange har jeg i den senere tid, hvor jeg har arbejdet med udfærdigelsen af skolens nye undervisningsplan, stillet spørgsmålet til mig selv om, hvad lærernes gerning ved vor skole egentlig burde stå for, og i den forbindelse kommer det næste spørgsmål af sig selv, nemlig:
Hvad vil vi egentlig med vor skole?
Det har været ret så vanskeligt for mig at kunne nedfælde mine tanker om disse spørgsmål på papiret, bl.a. fordi jeg måtte erkende, at ét er og bliver teori og noget helt, helt andet er praksis, således at forstå, at det er da nemt nok at sætte sig ned i svulstige vendinger skrive noget højtflyvende i nutidens så ofte benyttede mandarinsprog om skolens formål med undervisningen - det er da nemt nok - noget helt andet er det, når man så bagefter skal til at følge det hele op i praksis.
Det enkelte og de regelrette har nu altid stået for mig som noget af det helt rigtige.
For jo mere kompliceret en ting bliver gjort til, jo større er også mulighederne for at skjule sine fadæser i omskrivelser og fortolkninger. Det er en af grundene til, at jeg i forbindelse med udformningen af skolens undervisningsplan og skolens formål som sådan er kommet til den opfattelse, at formålet med skolens undervisning kort og godt må være dette, at vi må prøve at opbygge et undervisningsbillede, der som mål har trivsel, metode og et godt fundament af almene kundskaber, men som samtidig resulterer i mennesker, som forstår, at glæden ved livet er at få lov til at udfolde sig netop der, hvor man har sine egne evner, og ikke hvor alle andre har deres, for vi er jo nu engang forskellige.
Langt de fleste af jer har vi haft omkring os næsten hele døgnet. Det har så sandelig været med til at øge vores forpligtelser, for det har jo ført med sig, at vi ikke alene skulle prøve på at præge jer i skoletiden, men så sandelig også i jeres fritid.
Nu brugte jeg udtrykket præge jer. I dette udtryk ligger ikke noget med, at vi har villet indoktrinere jer eller i det hele taget basere vores påvirkning af jer i nogen som helst retning, det være sig religiøst eller politisk. - og dog - Det skulle undre mig, om vi ikke ved nærmere eftertanke kunne blive enig om, at denne påstand ikke helt står til troende, for selvfølgelig har vi da prøvet at indoktrinere jer - indoktrinere - det er sådan et pænt ord, men det lyder nok lidt mere forståeligt, når jeg i stedet siger, at vi har da prøvet at påvirke jer, endda i en helt bestemt retning.
Det, vi gerne ville opnå med denne påvirkning, som I har været udsat for, både fra skolen som sådan, fra lærerne og ikke mindst fra kammeraternes side, var dette, at den måtte være medvirkende til, at I kunne udvikle jer til at blive værdifulde menneske.
Der kunne siges en hel del om, hvad der ligger i begrebet "et værdifuldt menneske", derfor vil jeg prøve på at fortælle jer, hvad jeg mener, det bl.a. dækker over.
I denne forbindelse vil jeg gå ud fra et gammelt ordsprog, der siger:
Der fører ingen sti til det træ, der ikke bærer frugt.
Det er mit store håb og ønske for jer alle, at skolegangen og det kammeratskab, der har været jer imellem, måtte have været medvirkende til, at I i hele jeres fremtidige gerning og virke, har fået mulighed for - påvirkning om man vil - til at kunne virke på en så værdifuld menneskelig måde, så der til hver enkelt af jer må føre mange, mange stier.
For at kunne leve op til dette må I simpelthen erkende, at I - jeres mange forskelligheder til trods, ikke blot skal kendes ved det, I siger, men så sandelig endnu mere ved det, I gør. Vi er forskellige endda så forskellige, så det der ikke er muligt for nogen, at trække noget som helst ned over hovedet på jer og få jer til at tro, at det er noget, I skal være tilfreds med.
Vi må erkende, og I må erkende, at vi alle er fødte individualister, og at alle skal have lov til at udvikle sig som sådanne.
Denne opfattelse er efter min mening den største grund til, at skolen må og skal udnytte sine muligheder, ja - efter min mening har den så sandelig pligt til at prøve på at påvirke jer således, at I bl.a. kan udvikle det talent, som I alle har fået, nemlig talentet til at kunne føle og leve op til begrebet venskab.
I har mange talenter - både skjulte og erkendte - et af de mest betydningsfulde talenter er efter min mening evnen til at kunne føle venskab.
I har ganske sikkert haft en fornemmelse af venskabets betydning på godt og på ondt her på skolen og på en af deres kostafdelinger, men denne form for venskab, som jeg tænker på, den går endnu videre, og den strækker sig endnu længere, for dette venskab skal og bør ikke rumme nogle forholdsvis få, men det skal give plads til så rummelige venskabelige følelser, så de er i stand til at berøre alle, I kommer i kontakt med, og det på en så positiv måde, så I bliver nødsaget til at engagere jer i det liv, der leves omkring jer. Om nødvendigt må I tænke på, at det ikke blot er i ord, men endnu mere i eksemplets magt, at I skal vise andre, hvad det er, I står for.
I må i denne forbindelse erindre jer, at en ven er én, man kender både i medgang og i modgang.
Det er jo netop det, der gør, at intet andet kan erstatte et godt venskab. Derfor er det af den største betydning, at du selv opfører dig som en rigtig ven, at du selv stræber på at leve dit liv derefter.
Venskab er ikke noget, der kan købes. Venskab kan man kun erhverve ved gensidighed.
Venskab er i det hele taget noget underligt noget når alt tages i betragtning, for venskab kan og skal bruges, for at det kan komme til at udvikle sig på den rigtige måde, men det må så sandelig ikke misbruges, fordi venskab bygger ene og alene på tillid, og for at kunne nyde tillid, så må man vise andre tillid.
Tillid er altså noget gensidigt, hvad der kan være medvirkende til, at den, der er i stand til at vise andre tillid, derigennem vil I kunne opnå at få et rigt liv og dermed få en vis harmoni i sin tilværelse.
Hele verden omkring os viser jo ganske tydeligt, hvordan mennesker undertrykkes og kues af noget forholdsvis få, bl.a. af den grund er der så lidt tillid mellem menneskene, og hvor kan det være andet, når man gensidig opfatter hinanden som værende noget i retning af kæltringer og røvere; når dette er tilfældet, så er det jo klart, at det er svært at få nogen form for tillid til at gro frem.
Nå - det er jo ikke noget specielt fænomen for vor tid. Historien viser desværre, at sådan har det altid været, men - det skal så sandelig ikke få os til at tro, at det ikke kan blive anderledes. Den, der selv tror på en ting, har også muligheden for at få andre til at tro på det samme, langt bedre end den, der tvivler, for slet ikke at tale om den, der fortvivler.
Vi skal blot huske på, at intet her i verden står stille, alt er i bevægelse, derfor kan der ikke opstilles nogen eviggyldne leveregler, men der findes dog nogle få grundregler, som man bestemt ikke kan komme uden om, og i denne forbindelse vil jeg til slut endnu engang nævne det lille ordsprog, der siger, at:
Der fører ikke nogen sti til det træ, der ikke bærer frugter
Jeg vil endnu engang, samtidig med at jeg ønsker jer alle hjertelig til lykke med veloverstået eksamen, udtrykke håbet om, at I alle vil udvikle jer på en sådan måde, så I bliver værdifulde mennesker,
og at der til hver enkelt af jer --- vil gå mange stier1

Der fører ingen sti til det træ, som ikke bærer frugt
Tankevækkende dimissionstale af forstander Peter Hehnel ved Jyderup Realskoles translokation
Jyderup Realskole og Kollegiet holdt i går translokation for afgangsklasserne.
I den nye sal på Søbæksgården.
På grund af det store elevtal, var samværet denne gang ikke for alle elever på skolen, men begrænset til afgangsklasserne, forældre eller andre pårørende til disse elever, skolens lærerstab m.fl. til disse "med flere" hørte bl.a. også skolens kor, der under dygtig ledelse af sang og musikpædagog Birgit Rasmussen stod for den underholdende del af arrangementet.
Velkommen og sangen Danmark nu blunder den lyse nat", indledte festlighederne, hvorefter formanden for den selvejende institution direktør Arly Mogensen, Kalundborg, fortalte om skoleåret, det hidtil travleste og udtalte bl.a.
Forstander og skolebestyrer Peter Hehnels dimissionstale bliver der, år efter år, set hen til med forventning fordi det er blevet en kendt sag, at den "giver noget med hjem" og har guldkorn at huske og det blev også tilfældet denne gang, hvor ordsproget "Der fører ingen sti til det træ, som ikke længere bærer frugt" blev lagt på sinde.
Henvendt til dimittenderne indledte Peter Hehnel med at sige, at det er uhyre forpligtende at være lærer på en skole som Jyderup Realskole, og nu hvor der arbejdes med den nye undervisningsplan, må man spørge sig selv. Hvor bør lærernes gerning egentlig stå for, hvad vil vi egentlig med vor skole?
Her skal ikke i svulstige vendinger fremføres noget højtflyvende i nutidens så ofte benyttede mandarinsprog om skolen formål med undervisningen, for teori er et, praksis noget helt andet. Det enkle og det regelrette må være det rigtige, kort og godt, at opbygge et undervisningsbillede, der som mål har trivsel, metode, et godt fundament af almene kundskaber, forståelse af at glæden ved menneskelivet er, at udfolde sig netop der, hvor man har sine egne evner at bygge på.

Værdifulde mennesker
Til det forpligtende hører også, at vi har skullet prøve, at præge jer, ikke blot i skoletiden, sandelig også i jeres fritid. I udtrykket "præge" ligger ikke at vi har ville indoktrinere jer, det være sig religiøst, politisk osv. og dog har vi alligevel ikke prøvet at indoktrinere jer, påvirke jer, endda i en helt bestemt retning som vi håber må medvirke til, at I kan udvikle jer til at blive værdifulde mennesker og hvad ligger der så i begrebet "et værdifuldt menneske"?
I denne forbindelse må jeg minde om det gamle ordsprog "Der fører ingen sti til det træ, som ikke bærer frugt".
Det er vort håb, at skolegangen og det gode kammeratskab må have medvirket til at jeres fremtidige gerning, virke og udvikling får mulighed for - påvirkning til, om man vil, at der til den enkelte af jer må føre mange, mange stier, at I må bære frugt på en værdifuld menneskelig måde.

Talenterne
For at kunne leve op til dette - jeres forskelligheder tiltrods, er det nødvendigt at erkende, at I skal kunne "kendes ved", være bekendt ikke alene ved hvad I siger, men sandelig endnu mere ved det I gør.
Vi er alle fødte individualister og skal udvikle som i denne erkendelse, deri ligger det forpligtende for den enkelte og det er samtidig den største opgave for skolen, den opgave, at skolen må og skal udnytte sine muligheder for - og pligt til at påvirke jer således, at I kan udvikle og bruge de talenter I har fået.
I har mange mange talenter, såvel den erkendte, som de skjulte, og mellem de betydningsfulde er evnen til, at føle venskab. Et venskabs betydning rækker videre ud, venskabelige følelser, brugt på positiv måde, vil engagere jer i det liv, som leves omkring jer, det giver jer mulighed for - også ved eksemplets magt - at vise hvad det er I, den enkelte står for. I medgang og modgang kan intet erstatte et godt venskab.
Derfor opfør dig som en rigtig ven, og husk, at venskaber erhverves kun ved gensidighed og bygger helt og aldeles på tillid. Ved at vise gensidig venskab og tillid, vil I opnå de værdier der er med til at gøre livet rigt og harmonisk.

Grundregler
Peter Hehnel sluttede, hele verden omkring os viser tydeligt, hvordan mennesker undertrykkes og kues af forholdsvis få, nemlig af dem man ikke kan have tillid til. Historien viser desværre, at sådan har det altid været - men - det skal så sandelig ikke få os til at tro, at det ikke kan blive anderledes.
Den der selv tror på det gode, har muligheden for også at få andre til det.
Der kan ikke opstilles eviggyldig leveregler, men der er grundregler vi ikke kan komme uden om, også den der ligger i det ordsprog jeg nævnede og som jeg gerne vil, at I skal huske.
Tillykke med veloverstået eksamen, og brug så evner og talenter sådan, at I udvikles til værdifulde mennesker.
Lad jeres virke bære frugt, så der til hver enkelt af jer vil "gå mange stier"


Tak for året
Eksamensbeviserne blev derefter overrakt og hver enkelt fik traditionen tro, et håndtryk og lykønskning af skolebestyrer Peter Hehnel, samt en klapsalve fra kammeraterne.
En række flidspræmier skænket fra forskellig side, blev overrakt ved viceinspektør Knud Verner Hougaard
I to afdelinger underholdt skolens kor med dejlig sang, akkompagneret og ledet af Birgit Rasmussen og hver gang belønnet med fortjent bifald. Det samme blev skolens lige så dygtige musikhold, som i en afdeling både spillede og sang.
Birgit Rasmussen har en speciel evne til at møde med helt nye indslag, og der var denne gang gjort særlig meget ud af underholdningen, således at hver afdeling gjorde forrygende lykke, bl.a. da "Elefantens vuggevise" blev illustreret med en halvvejs "zoologisk have" med forskellige dyr, festligt var også "Tuppen og Lillemor" en skuespillerparodi.
Musikholdet var også medet af Birgit Rasmussen med Marianne ved klaveret i den ene afdeling og ellers klaver, fløjte, to guitarer og kor, i alt en gruppe på 10 medlemmer, der både sang og spillede engelske og danske melodier.

13 i dansk
Mellem de flidspræmier, der blev uddelt, var boghandler Søvndahl-Petersens præmie til bedste elev i dansk.
Det var Hans Jørgen Jensen i 10 B, der fik højeste karakter 13!
Udover formanden, dir. Arly Mortensens tale, der omtales andet steda), blev talt af klasselærere for 3. real, Dorte Knudsen, som dels fremdrog muntre minder, dels understregede hvor vigtigt det er, at blive engagerede og aktive mennesker og undgå at høre til de negative, der blot er vrede på samfundet.
Forstander John Larsen Stedinghus, talte for 10. klasse og havde også gode råd og ønsker, at give dem med på vejen.
To elevrepræsentanter Annette Kragh og Erik Kristiansen, takkede for en god skoletid og udtalte gode ønsker for lærerne og for skolens fremtid.
Skolebestyrer Peter Hehnel takkede til alle sider, deriblandt også de lærere, der forlader skolen, samt bød de nye lærere velkommen.
Endvidere takke han for et forbilledligt godt samarbejde, såvel indenfor skolens rammer, som med bestyrelsen.
Samværet inden døre sluttede med fællessangen "Nu lyser løv i lunde", og derefter blev det fine vejr benyttet til, at der kunne drikkes kaffe ved opstillede borde i skolegården.
En flagallé var rejst fra "Søbæksgården" til Kollegiet, og det var med til at markere, at det var en virkelig festdag for både Realskolen og Kollegiet2

Og
En meningsfyldt fremtid

Henvendt til dimittenderne udtalte formanden: I skal nu ud i et erhvervsliv, der har vanskeligt ved at tage imod jer på den måde I har krav på.
Forhåbentlig kommer der snart en væsentlig bedring med flere valgmuligheder, og skulle
I vælge forkert, så har i pligt til, overfor jer selv og samfundet, at søge en ny vej, der kan give jer en meningsfyldt fremtid og en lykkelig tilværelse.
- Formanden sluttede med gode ønsker for eleverne, for skolen og dens medarbejdere, og ønskede alle en god sommerferie3

Program for afslutningen

Kilder:

Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 12. juni 1976, side 8; Der fører ingen sti til det træ, som ikke bærer frugt
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 14. juni 1976, side 6; Jyderup Realskoles dimittender
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 12. juni 1976, side 8; Jyderup får ny realskole, byggeri inden årets udgang.
Noter:
a) Dir. A. Mortensens tale (står at den omtales andet steds) - er ikke at finde i Kalundborg Folkeblad

Sidst opdateret 11. juni 2015
©Jyderup Realskole